Musik er en naturlig del af hverdagen på en Rudolf Steiner skole. Vi synger morgensang sammen i den store sal. Børnene synger i klassen, de optræder med sang og – når de er klar – med fløjte, cello eller violin.
Fra 4. klasse begynder skolens elever at beherske et instrument, og i de ældste klasser er eleverne en del af skolens symfoniorkestre. Musik udvikler børnenes sociale kompetencer, og de får en fornemmelse af hinanden, når de øver og optræder sammen i skolens sammenspilsorkestre.
Valg af instrument
I fjerde klasse skal børnene vælge deres instrument i samråd med klasselærer og musiklærer. De instrumenter, der kan vælges, skal alle kunne indgå i et symfoniorkester, såsom tværfløjte, cello, violin og klarinet.
Undervisning
Vi samarbejder med Musikskolen i Vordingborg, og de fleste børn bliver undervist der, men der er også mulighed for undervisning i nogle instrumenter på skolen, spørg musiklærerne, hvis det har interesse.
Sammenspil på skolen
For elever, der gerne vil spille musik sammen med andre, er der to sammenspilsgrupper på skolen. En for yngre elever og en for ældre. Der er her mulighed for at udfolde sig på sit instrument sammen med andre musikglade elever på skolen. Vi spiller både klassisk, folke– og filmmusik, og det er en betingelse, at man kan noder.
Det er gratis at gå til sammenspil, og det foregår efter skoletid og varer cirka en time.
Bud efter grupperne Sammenspilsgrupperne optræder til skolens basar på musik-caféen og ved sommerkoncerten på scenen i den store sal. De har også spillet folkemusik til dansen omkring majstangen til majfesten, og den ældste gruppe har endvidere spillet en del gange uden for skolen til sommermarkeder i børnehaven Skovsneglen i Ornebjerg. Der har også været bud efter dem til andre små arrangementer på skolen.
Hvis man er interesseret i at være med i én af frivillige sammenspilsgrupper, er elever og forældre velkomne til at kontakte musiklærer Poul Larsen.
Læs mere om musik på skolen under instrumentalundervisning her på hjemmesiden og under læreplan/musik.


