Trivsel og antimobbepolitik

Trivsels -og antimobbepolitikfor Rudolf Steiner Skolen Vordingborg

Rudolf Steiner Skolen Vordingborg ønsker:

At alle på skolen trives og oplever sig som en del af et fællesskab.
At der skabes plads til tryghed, tillid og glæde.
At det enkelte barns selvværd styrkes og sikres.
At alle elever er trygge og derfor kan udfolde nysgerrighed, kompetencer, holdninger og følelser.
At trivslen i form af det psykiske arbejdsmiljø for de ansatte og undervisningsmiljøet for eleverne sættes i højsædet ved et gensidigt tillidsfuldt samarbejde mellem alle, der har tilknytning til skolen.
At indlæring af såvel faglige som sociale færdigheder fremmes med henblik på at give børnene de bedste betingelser for et godt liv både på skolen og i deres videre liv.
At arbejdet med at sikre trivsel, er alles ansvar. Forældre og ansatte er fælles om ansvaret for det enkelte barns (og gruppens) udvikling og trivsel.
At samarbejdet bygger på tillid og gensidig respekt.
At både skole og forældre har ansvar for at søge løsninger på svære situationer.

I ”Alle for én mod mobning” udgivet af Ministeriet for børn, undervisning og ligestilling, i samarbejde med Børnerådet, Børns Vilkår og Red Barnet, 2016, står: ”Alle børn og unge har ret til at være en del af positive, faglige og sociale fællesskaber – ingen skal opleve mobning. Mobning er et gruppefænomen, som skal bekæmpes både offline og online. Alle voksne omkring børn og unge skal engageret tage et fælles ansvar for at forebygge- og bekæmpe mobning.”
Målsætning
Skolen tolerer ikke mobning og det er målsætningen, at være fuldstændig mobbefri.
Elevernes sociale trivsel i skoletiden, men også i fritiden, er i fokus gennem en fælles indsats mellem både lærere og forældre. Det prioriteres højt, at forældre og elever indrages i arbejdet med at forebygge mobning. I skolen ligger dette arbejde implicit i undervisningen i de små klasser, hvor eleverne på mange forskellige måder får styrket deres fællesskabsfølelse, moral, opdager sig selv i sammenspillet med andre og konsekvenser af egne ord/handlinger. I klassens sociale rum prioriteres samarbejde blandt eleverne samt gensidig hjælp og støtte frem for konkurrence.
Drillerier og konflikter
I modsætning til mobning er magtforholdet ved en konflikt som regel lige. - Konflikter og uenigheder er ikke nødvendigvis negative, men kan føre til udvikling eller et nyt syn på tingene. - Forskellige konflikttyper kræver forskellige handlinger fra de voksne. Hvad forstår vi ved drilleri: 5 - Sige eller gøre noget ”drillende” på en sjov eller humoristisk måde - Bemærkninger, råb eller handlinger, der har karakter af tilfældighed og spontanitet. Det er typisk en enkeltstående handling, der bl.a. kan handle om at afprøve grænser eller et forsøg på at skabe kontakt. - Drillerier kan godt være hårde, men hensigten er ikke eksklusion fra fællesskabet. - Når drilleri mister karakter af tilfældighed og magtforholdet mellem parterne langsomt forrykkes, er det et vigtigt forvarsel om mobning.
Hvad er mobning?
Hvad forstår vi ved mobning: Ved mobning foregår én eller flere af nedenstående ting gentagne gange, rettet mod et bestemt barn eller bestemte børn, og hvor det er vanskeligt for den/de der bliver udsat for det, at forsvare sig. - Siger eller skriver grimme eller ubehagelige ting, gør nar med udseende, tøj, interesser, familie, religion eller bruger sårende øgenavne - Barn eller børn holdes systematisk udenfor, inviteres ikke med i lege, der tales dårligt om dem bag deres ryg. - Handlinger uden ord, ved brug af grimasser, gestus, ved at vende barnet ryggen - Fortæller løgne, spreder rygter, sender ubehagelige beskeder f.eks. via sms eller chat - Tvinger eller presser en eller nogen til noget, man ikke vil være med til - Slår, sparker, river, skubber, låser én inde - Stjæler eller ødelægger andres ting. Manglende indgriben fra omgivelserne (børn og voksne) fungerer som accept og en legitimering af mobning.
Der er tale om mobning, når en person gentagne gange, over en vis periode bliver udsat for fysisk eller psykisk vold fra én eller flere andre personer. Den psykiske vold indbefatter også udefrysning og udelukkelse fra gruppen.
MOBNING er et overgreb.
MOBNING er et ”hemmeligt mareridt”. Selv om det normalt sker for øjnene af andre, så lider barnet i stilhed.
MOBNING lever højt på trusler, hemmeligheder og angst.
Derfor er det vigtigt at forældre, pædagoger og lærere er opmærksomme på TEGN PÅ MOBNING som kan være:
• Barnet vil ikke i skole, generelt eller på bestemte tidspunkter.
• Barnet er bange for at gå til og fra skole.
• Barnet kommer hjem med ødelagte bøger, ting og tøj.
• Barnet har blå mærker, skader og skrammer.
• Barnet går alene rundt i frikvarteret mod dets vilje.
• Barnet tager ikke kammerater med hjem, og kommer ikke hjem til andre.
• Barnet har urolig nattesøvn med mareridt og gråd.
• Barnet mister interessen for skolen.
• Barnet virker glædesløst, trist, deprimeret og viser skiftende humør.
Forebyggende indsats mod mobning
- På skolen
Alle voksne siger fra ved dårlig opførsel, nedladende kommentarer og bevidste udefrysninger.
Allerede når der konstateres smådrillerier, bør der gribes ind ved, at det nærmere undersøges om alle involverede parter finder drillerierne i orden. Det skal gøres legalt at sige fra - også over for smådrillerier.
- I hjemmet
Det er af stor betydning for trivslen i skolen og bekæmpelsen af mobning, at der i hjemmet tales pænt om klassekammerater og andre forældre.
Det er vigtigt, at man i forbindelse med fødselsdage og andre festlige begivenheder ikke kun inviterer de for tiden mest populære, men inviterer alle – enten hele klassen eller kun piger/kun drenge. Samtidig er det en god idé at prioritere enhver indbydelse fra sine klassekammerater højt, og det er nødvendigt at børnenes forældre støtter dem deri.
Det er i det hele taget, på alle områder, meget afgørende, at hjemmet støtter op om skolens arbejde omkring elevernes sociale relationer. Derfor bør al kommunikation i første omgang foregå til klasselæreren.
Skulle det alligevel ske…
Hvis et barn bliver mobbet, er lærerne på skolen forpligtede til at gribe ind.
Bliver man som forælder bekendt med, at ens eget - eller et andet barn bliver udsat for mobning på skolen, er det vigtigt, at man straks tager kontakt til klasselæreren med en beskrivelse af problemet. Klasselæreren vil straks følge op på henvendelsen, og søge at afdække problemets omfang.
Bliver man som elev på skolen udsat for mobning, eller bliver man bekendt med at en anden elev mobbes, er det vigtigt, at man gør opmærksom på dette. Det kan man gøre enten ved at fortælle om problemet til forældrene derhjemme eller ved at henvende sig direkte til klasselæreren eller en anden lærer på skolen.
Er et barn blevet mobbet, afvikler klasselæreren personlige samtaler med de involverede elever og deres forældre. Samtalerne gentages efter en kortere periode som opfølgning.
Bringes mobningen ikke til ophør efter disse samtaler, kan det blive nødvendigt at sanktionere. Sagen tages op i pædagogisk udvalg, hvor der tages stilling til, hvilke sanktioner der er nødvendige.
Eventuelle sanktioner iværksættes i samarbejde med forældrene.
Der kan blandt andet blive tale om speciel observation i frikvartererne, således at den pågældende elev må følges med en lærer. Også udelukkelse fra undervisningen i en kortere periode, eller egentlig bortvisning kan komme på tale.
Voldspolitik
En voldspolitik fastslår, at vold og trusler er et fælles ansvar på skolen. Det kræver en fælles identificering af uacceptabel adfærd og fælles aftaler om klare grænser for adfærd.
Vold kan forebygges, og en voldspolitik, som alle ansatte på skolen kender, virker forebyggende. Harmoniske og velindrettede fysiske rammer virker forebyggende, og især en kultur med åbenhed og tid til fælles refleksion i kollegagruppen og blandt eleverne virker forebyggende.
Voldspolitik:
• Vi anser vold og trusler for at være et fælles problem og et fælles ansvar
• Vi er åbne om vold og trusler
• Vi forebygger vold og trusler
• Vi registrerer vold og trusler
• Vi passer på hinanden.
Definition på vold:
• Fysisk overlast i form af overgreb, slag, spark, bid og spyt samt verbal vold, chikane på nettet/sms
• Psykiske reaktioner på konstant risiko for fysisk vold og trusler om vold
Målsætning:
• At forebygge vold og trusler om vold på skolen
• At sikre tryghed og trivsel
• At sikre fælles forståelse af og kendskab til strategier til at imødegå vold og trusler
• At udvikle arbejdsmetoder til at håndtere vold og trusler
• At sikre, at de involverede parter får akut krisehjælp og mulighed for at bearbejde voldelige episoder
Handleplan:
Ledelsen og sikkerhedsrepræsentanten er ansvarlig for, at der udarbejdes en handleplan for voldsforebyggelse, herunder en plan for det pædagogiske arbejde, uddannelse, beredskab ved voldsepisoder samt registrering og analyse af vold og trusler. Handleplanen justeres løbende.
Enhver voldsepisode og enhver konfliktsituation, som er kommet ud af kontrol - uanset af hvilken grund – skal meddeles lærerkollegiet og sikkerhedsrepræsentant.
Beslutning:
Enhver voldsepisode søges løst og betragtet som en konfliktløsnings-situation. Konflikter og dårlig opførsel håndteres bedst som mellem-menneskelige konflikter med mulighed for læring, idet konstruktiv konfliktløsning kan være med til at ændre de impliceredes verdensbillede. Dette er ikke i modsætning til – eller udelukker ikke - at vi dokumenterer.
Enhver beskrivelse af episoden søges afstemt med de implicerede parter.