Evaluering af undervisning

Lærerne har i 2015 og 2016 lavet del-evalueringer (indskolingsproceduren samt danskundervisningen) og er nu igang med en større gennemgang af skolens samlede undervisningstilbud.

Rudolf Steiner Skolen i Vordingborg afholder ikke Folkeskolens afgangsprøver men tilbyder undervisning og en evalueringspraksis i henhold til lovkravene i Friskolelovens § 1b, stk. 1, 2 og 3, samt § 1c.
Skolens evalueringspraksis er en metodebeskrivelse af den samlede undervisning og af elevernes udbytte af undervisningen.
Evalueringen sker løbende og offentliggøres en gang årligt med udgangen af april på skolens hjemmeside sammen med en opfølgningsplan. Det vægtes højt, at evalueringen afspejler elevens udvikling og skolens undervisning i forskellige sammenhænge og situationer i henhold til skolens undervisningsplaner, svarende til hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen[1] og hvad der kan forventes af en skole som baserer på Rudolf Steiners pædagogik og menneskesyn.
Evalueringen sætter sig sammen af en vifte af forskellige evalueringsformer, som overordnet kan deles op i en ekstern, og en intern evaluering. Den eksterne evaluering viser elevens udvikling og præstationer for offentligheden og den
interne evaluering sætter fokus på den enkelte elev og skolens undervisning fra lærerens og evt. fra elevens side på baggrund af sam- og med-arbejde i undervisningen, afleveringer, fremlæggelser m.m..

1 Ekstern evaluering

1.1 Offentlig evaluering

I løbet af skoleåret bliver resultaterne af undervisningen vist frem for skolen, forældrene og
for offentligheden.
Dette giver alle der ser forestillingerne mulighed for at evaluere det sete i forhold til skolens
undervisningsplaner og hvad der arbejdes med i klasserne.


1.1.1 Månedsfester

1.1.2 Udstillinger og sceneoptræden ved årstidsfester mm.

I undervisningen indgår forberedelse og arbejde med opvisninger, præsentationer og
udstillinger som fremgår af undervisningsplanerne og er afhængige af klassetrin, fag og
årstidstemaer. Årstidsfesterne er regelmæssige og inddrager elever men ogso forældrene,
f.eks, til den årlige julebazar. Præsentationerne er annonceret i ROS eller rettet direkte mod
forældrene.

1.2 Tilsynsførende

Skolen har tilknyttet en certificeret tilsynsførende, som sikrer at tilsynet bliver gennemført jf.
loven. Tilsynserklæringen bliver offentliggjort på skolens hjemmeside og beskriver:
    ● Undervisning bl.a. på baggrund af besøg af undervisning
    ● Vurdering af skolens samlede undervisningspraksis

1.3 Forældretilsyn

1.3.1 Konsultationer, hjemmebesøg og forældremøder

Det er væsentligt for skolen at have en god kontakt til forældrene. Denne skabes blandt
andet igennem fire årlige forældremøder. På møderne behandles de emner, der er fælles for
hele klassen og ikke individuelle spørgsmål.
Lærerne giver et billede af det alderstrin, som klassen befinder sig på ud fra
menneskekundskaben og barnets normale udviklingsvej. Der fortælles om klassens indsats i
undervisningen og dens sociale ressourcer. En eller flere af klassens faglærere er altid
tilstede og bidrager til at beskrive klassen. Igennem samtale og diskussion skabes der et
billede af klassen, set ud fra forældrenes oplevelse igennem barnet. Særlige situationer og
undervisningsforhold kan tages op.
Der foregår konsultationer i både de små og store klasser. Her gives der mulighed for at gå
ind på det enkelte barns individuelle situation. Her bringes barnets faglige standpunkt til
bevidsthed, dets indsats i skolen, hjemmearbejde, personlige problemer og sociale
egenskaber bliver diskuteret. I mere komplekse tilfælde afsættes der tid til et eller flere
længerevarende møder med forældre og/eller barn samt evt. relevante instanser. I 7. og i 8.
klasse er der konsultationer på mindst et af klassetrinene.

1.3.2 Deltagelse i generalforsamlingen

Forældrerepræsentanter fra bestyrelsen deltager i den årlige generalforsamling, ligesom alle
forældre og andre interesserede kan deltage. På generalforsamlingen er der mulighed for at
få indblik i skolens drift og undervisning, og dermed sikre at skolen drives i henhold til

vedtægter steiner skolens pædagogik og undervisningsmål.

1.3.3 Lørdagsskole, Årstidsfester, Sceneoptræden

Regelmæssigt bliver der gennemført Lørdagsskole- På lørdagsskoler viser klasser på skift
hvad der arbejdes med i klassen. Det kan spænde over alle fag og indebære skuespil,
eurytmi og musik ligesom indhold fra skolefagene som dansk, matematik eller sprogfagene.

1.3.4 Rundt om skolen

Skolen udgiver regelmæssig (ca. x gange per år) en publikation ROS (rundt om skolen), som
indeholder små beskrivelser fra undervisningen og episoder fra skolens hverdag. ROS
henvender sig først og fremmest til nuværende forældre men også andre interesserede

1.3.5 Arbejdsweekender og forældredeltagelse

Både i forbindelse med årstidsfesterne og især julebazaren såvel som til arbejdsweekender
er forældrene inviteret til at være med og opleve skolens og elevernes aktiviteter.

2 Intern evaluering

2.1 Lærerevaluering

2.1.1 Undervisningens evalueringshjul

For at sikre at undervisningen og elevens udvikling står mål med undervisningsplanerne,
evalueres alle fag og emner i et 3-års hjul. I givet fald opdateres undervisningsplanerne.
3-års hjulet har til formål at sikre, at samtlige fag revurderes løbende ift. til resultater og mål.
Evalueringen laves hvert år i januar på 2 torsdagsmøder.
    ● År 1 (2018): dansk, IT, historie/samfundsfag/demokrati, tysk, specialundervisning,
        rejser, lørdagsskole, årstidsfester, julespil
    ● År 2 (2019): regning, håndarbejde, musik, eurytmi, kemi, fysik, 3. sprog, drama
    ● År 3 (2020): engelsk, sløjd, kunst, gymnastik, geografi, sexual , havebrug, 10. årgang
    ● År 4: (2021): dansk osv.

2.1.2 Periodehæfter, stile

I de små klasser bruges der ikke bøger overhovedet og heller ikke i mellemskolen bruges
bøger i særlig stor udstrækning, i stedet fremstiller eleverne deres egne bøger/hæfter, de
såkaldte periodehæfter.

Til hver periode, der er af tre til fem ugers varighed, fremstiller eleverne enten et
periodehæfte eller noget tilsvarende, der dokumenterer det pensum, der er gennemgået i
perioden. Efter endt periode får læreren hæftet til gennemlæsning og kort tid efter får
eleverne deres hæfter tilbage med lærerens skriftlige/mundtlige kommentarer til arbejdet. På
denne vis evaluerer læreren kontinuerligt eleverne og deres arbejde og samler på samme tid
informationer til vidnesbyrd-skrivningen.

2.1.3 Vidnesbyrd

Gennem kendskab til Rudolf Steiner skolers læreplan og skolens undervisningsplan samt
forståelse for og indblik i menneskets udvikling, forsøger læreren at skildre elevens indsats
og evner i forhold til dennes viljes-, følelses- og bevidsthedsmæssige udvikling under
hensyntagen til elevens alder. En sådan bevidsthed hos læreren giver en naturlig
differentiering af vidnesbyrdene.
Siden skolens start er eleverne blevet evalueret med skriftlige udtalelser, såkaldte
vidnesbyrd. Der gives vidnesbyrd i 2., 4., 6., 8., 9.og 10. klasse.
I de mindste klasser henvender vidnesbyrdene sig primært til forældrene, der dog kan bruge
visse dele deraf som grundlag for samtale med barnet.
6. klasses vidnesbyrd er skrevet direkte til eleven i du-form, men med krav om, at forældrene
også læser det, da de vil kunne uddrage noget andet end eleven.
Fra 8. klasse og i resten af skoleforløbet er vidnesbyrdene skrevet til både forældre og elev,
men tager også hensyn til den enkelte elevs uddannelsesvej og er derfor målrettet denne.
Hvis en elev således ønsker at forlade skolen efter 9. eller 10. klasse, retter vidnesbyrdet sig
også mod samfundet og det videre skoleforløb, som eleven ønsker at påbegynde.
Lærerne evaluerer dels individuelt og dels på lærermøderne og i udvalg de forskellige
opvisninger og udstillinger som eleverne deltager i.
Vidnesbyrdet eller elev-evalueringen sker på baggrund af den konkrete undervisning i de
forskellige fag og undervisningens indhold. Da store dele af undervisningen foregår som
periodeundervisning over tre til fem uger, lægges der fra skolens side vægt på, at eleven får
tilbagemelding om undervisningsforløbet hurtigst muligt efter periodens afslutning. Der
skrives således små "vidnesbyrd" til eleven året igennem, hvilket giver eleverne mulighed for
løbende at tage henvisninger, opfordringer og erfaringer til sig.
Ved skoleårets afslutning samles disse, og sammen med udtalelserne fra fagtimerne,
bevægelsesfagene, håndværks- og kunstundervisningen samt pensumbeskrivelserne for de
enkelte fag danner de grundlaget for vidnesbyrdet. Internt stilles der visse krav til
vidnesbyrdets indhold:
    ● Indstilling til faget - bl.a. evalueres elevens engagement og koncentration, evne til

        begejstring, undren og nysgerrighed samt hukommelse og fantasi.

    ● Elevens evne til at bearbejde det faglige - balance mellem at være reproducerende
        og skabende. Tydelig forskel mellem at være nøgternt refererende og selvstændigt
        bedømmende. Den æstetiske arbejdsproces og udførelse. Orden, skrift og
        tegninger/illustrationer.
    ● Kunnen og standpunkt i faget.

    ● Et billede af elevens samlede "almene" og faglige udvikling. - Hvor skal der fremover
        sættes ind? Hvad har eleven udviklet af iboende evner og anlæg? Hvad bør enten
        anspores, bestræbes eller kræves? Er eleven udholdende, trofast, ansvarlig og
        pligtopfyldende?
    ● Social indstilling i det daglige arbejde - Hvad og hvordan har eleven givet noget til
        fællesskabet i klassen? Kan eleven arbejde sammen med andre i f.eks.
        gruppearbejde?
    ● Fravær.

2.2 Skolens evaluering

2.2.1 Ugentlige lærermøder

På "torsdags-konferencerne"; sker der en løbende evaluering på flere forskellige niveauer.
Dels evalueres eleverne og dels evalueres lærernes undervisning.
Eleverne i de forskellige klasser beskrives og evalueres på skift i et fast rullende system
således, at alle skolens elever bliver beskrevet med jævne mellemrum. Både elevens
faglighed, trivsel og sociale færdigheder beskrives, ligesom hele klassens trivsel og kunnen
bliver beskrevet. Lærernes undervisning evalueres bl.a. ved, at lærerne på skift "underviser";
deres kolleger i det, de laver til dagligt i klasserne

2.2.2 Opfølgningsplan

På et evalueringslærermøde i januar, gennemgås indsatsområder fra sidste års
opfølgningsplan, og resultatet bliver en del af “skolens samlede undervisning”

2.2.3 Årlig evalueringsrapport

Den årlige evalueringsrapport omfatter evaluering af “skolens samlede undervisning” og
“elevernes udbytte af undervisningen” den offentliggøres i april og baseres på:


Skolens Evalueringspraksis
Skal sikre at skolens aktiviteter bliver vurderet ved at udpege evalueringsområder og
evalueringsfrekvens.
Skolens interne evaluering
Skal sikre at undervisningen bliver gennemført efter Steiner’s pædagogik og lever op til de
mål som er beskrevet i undervisningsplanerne og tager udgangspunkt i undervisningen og af
læreren og kollegiet.
Skolens eksterne evaluering
Skal sikre at andre personer end lærerne og kollegiet evaluerer undervisningen og skolens
drift ift. vedtægter, pædagogik og fagmål.
Opfølgningsplan
På baggrund af skolens interne og eksterne evaluering udarbejdes der en opfølgningsplan
som er en del af “skolens samlede evaluering” og fører frem til indsatsområder som der
fokuseres på. Opfølgningsplanen og resultaterne jf. indsatsområderne, bliver evalueret som
en del af skolens interne evaluering.