Undervisningsmiljø

Elevernes psykiske undervisningsmiljø 2016

Vi har igen taget temperaturen på elevernes psykiske arbejdsmiljø. Som sidst kan vi indledende sige, at der er mange måder, man kan forsøge at tage temperaturen på. Ikke alle er enige om, hvad der indgår i det psykiske miljø, og ikke alle mener, at man overhovedet kan stille de mindre elever relevante spørgsmål og få troværdige svar.Man behøver heller ikke at stille spørgsmål. Temperaturen kan tages på anden måde, men undersøgelsen kan så blive meget usammenlignelig fra klasse til klasse og indtryksbåret fra undersøgerens side.En undersøgelse må tages med flere gran salt. Der er også i spørgeskemaundersøgelser vurderinger at foretage i opgørelsen. Ingen af begreberne er på forhånd blevet defineret over for eleverne.Det er det psykiske undervisningsmiljø generelt, der har været sigtet med undersøgelsen. Enkelte elevers velbefindende behandles bedre i samtaler mellem skole og hjem mv.Her er, hvordan vi gjorde det i år.Vi uddelte spørgeskemaer til de tre ældste klassetrin. De enkelte elever var anonyme, kun klassetrinnet blev oplyst på skemaerne. Svarene er forsøgt opstillet her sådan at: kun én farvet rubrik betyder, at denne svarmulighed fik flere krydser end resten af mulighederne tilsammen. To farvede rubrikker betyder, at de to svarmuligheder fik flest svar. Svarene fordelte sig generelt ret klart. Se selv tabellerne.Svarene viser vel, tør man forsigtigt konkludere, at eleverne på de allerfleste punkter i undersøgelsen ”har det godt” generelt.Der er nok problemer med larm i nogle klasser. Der er siden sidste undersøgelse blevet isoleret til naboklassen fra 10.,s lokale, og netop hos 10. finder vi de mest positive svar om larm.I 8. og 9. er der øjensynligt i al fald ind imellem nogen generende larm. Vi tager sagen op i kollegiet, og ser dels på bygningsmæssige tiltag, dels om lærerne skal i direkte dialog med eleverne om intern klasselarm.I år var der også et forslag om forbedring af spørgeskemaerne, så flere ting indgik, bl.a. forholdet klasserne imellem. Det skal vi huske til næste gang.Venlig hilsen
Torben Jexen Larsen oktober 2016

UNDERVISNINGSMILJØVURDERING (UMV)

Skolen har i oktober 2016 foretaget en UMV af elevernes fysiske undervisningsmiljø, med særlig inddragelse af eleverne i 8. klasse, 9. klasser og 10. klasse.

Fysisk miljø

Det fysiske miljø blev undersøgt med et spørgeskema til eleverne, som de havde en uge til at besvare. Eleverne skulle vurdere indenfor områderne lys, lyd, indretning, møbler, rengøring og orden, vedligeholdelse, udsmykning, lugt, temperatur, sikkerhed og pladsforhold på skalaen;
- godt - ret godt - ok - ikke så godt - dårligt -
De fleste elever har svaret i de tre bedste kategorier, men indenfor områderne rengøring og orden har en betragtelig del af 9. og 10. klasse svaret 'ok' og 'ikke så godt', mens kun meget få har svaret decideret 'dårligt'.
Elevernes svar kan tolkes sådan, at klasselokalerne fungerer godt generelt, at fælleslokalet i overskolen er tilfredsstillende, men at der er visse problemer i følgende konkrete tilfælde:
8. klasse er godt tilfredse med deres lokale bortset fra møblerne (især stolene), som vurderes som faldefærdige af et stort antal elever. Derudover kommenterer enkelte elever, at det ville være dejligt med mere udsmykning i klassen.
9. klasse påpeger at støjnivuet godt kan være lidt for højt, at indretningen og udsmykningen ikke er så god, og at der er fodkoldt. Med hensyn til rengøring og orden synes de fleste at det er 'ret godt' og 'ok', men 1/4 del af klassen skriver 'ikke så godt' og 'dårligt'. Med hensyn til sikkerhed oplever de fleste elever, at den er god, men tre elever påpeger, at der på skolens cykelparkering er risiko for cykeltyveri.
10. klasse påpeger at indretning og udsmykning ikke er så godt, de kommenterer at der ingen billeder er i klassen og i fællesområdet. Med hensyn til rengøring og orden sætter halvdelen af klassen kryds i 'ikke så godt', flere kommenterer at de får beskidte strømper. Kolde fødder og kold klasse er ligeledes kommentarer under temperatur, hvor halvdelen af klassen betegner den som værende 'ikke så god' og en enkelte vurderer temperaturen som decideret dårlig.

Handlingsplan

Handlingsplanen er at videregive de fleste af resultaterne til ledelsesgruppen med ansvar for de fysiske omgivelse, herunder rengøring, sikkerhed, varme og lydforhold. Denne gruppe skal prioritere indsatserne på baggrund af UMV’en.
Derudover bliver resultaterne videregivet til Overskolekollegiet, som skal følge op på ønskerne om mere udsmykning i klasserne og i fællesrummet. Overskolekollegiet skal ligeledes samle op på elevernes kritik af rengøring og orden. I 9.og 10. klasses fællesrum har eleverne en dukseordning hvor oprydning og rengøring hører til det daglige arbejde, og her skal Overskolekollegiet, sammen med eleverne, sørge for at niveauet bliver løftet. Med hensyn til “de beskidte strømper” er der en regel i overskolen at alle elever skal tage deres sko af indendørs. Reglen glemmes ofte og den daglige påmindelses skal lærer og elever husk. Ønsket om bedre møbler i 8. klasse videregives til Inventargruppen og Overskolekollegiet.

Opfølgning

Evaluering af tiltagene i arbejdsmiljøvurderingen fra januar 2018
Overskolekollegie og elever har været mere bevidste om at holde orden og gøre rent i fællesområderne, samt at påmindre alle om at huske at tage skoene af.
Udsmykning af lokaler og fællesrum er sat i gang, og der vil blive købt en plakatsamling, som kan benyttes.
Når der indkøbes stole og borde i sommerferien, vil 8. klasses lærere tjekke, om nogle af de eksisterenede stole trænger til at blive skiftet ud.
Mht støj er det noget vi dagligt arbejder med gennem samtale med eleverne, så alle føler sig tilpas.