Om skolen

Rudolf Steiner Skolen i Vordingborg er et resultat af ihærdigheden hos mange ildsjæle. De har på hver deres måde og på forskellige tidspunkter kæmpet for at finde lokaler, økonomi, elever og dygtige lærerkræfter. Skolen har i dag 310 elever, der bliver undervist af godt 30 lærere.

Rudolf Steinerskolen i Vordingborg blev grundlagt i 1974. Skolens første lokale var dagligstuen i et privat hjem. Året efter lejede skolen sig ind i en skole på Kirketorvet i Vordingborg. Hvert år blev der brug for at leje ekstra lokaler. Skolen fik flere og flere klasser.

Vokseværk

I 1980 købte skolen den da nedlagte Masnedsund skole og begyndte nogle år senere at bygge den store sal, de tre klasselokaler ved parkeringspladsen og håndværksfløjen.
Skolen voksede, og i 1986 kunne den første 12. klasse afslutte deres skoleforløb. Skolefritidsordningen blev etableret i 1989. Lige ved siden af skolen er der i dag børnehave og småbørnstue til de mindste.

I dag

Skolen har i dag fra børnehaveklasse til og med 10. klasse. Det samlede elevtal er 310.