Organisation

Skolen er organiseret via et samarbejde mellem personalet på skolen og bestyrelsen. Beslutninger vedrørende den daglige drift af skolen tages på de såkaldte torsdagskonferencer, hvor alt personale er inviteret. Der er mange opgaver på skolen, og for at sætte arbejdet i system er der grupper, som har hovedansvaret, og som selvstændigt arbejder med de emner, som er skitseret i nedenstående oversigt.

Skolens grundidé er at alle, der har med skolens elever at gøre, bør have indflydelse. Det skaber engagement, ansvarlighed og arbejdsglæde, og det smitter af på eleverne.
Lærerne mødes hver uge til den ugentlige torsdagskonference. Konferencerne indeholder løbende evaluering af de enkelte klasser og af lærernes undervisning, så der opstår en bevidsthed hos alle lærere om alle klasser. Både klassens faglighed, trivsel og sociale færdigheder beskrives og danner udgangspunkt for en kollegial samtale og evaluering. Undervisningen i de enkelte klasser evalueres blandt andet ved at lærerne på skift underviser deres kolleger i det, de laver til daglig i klasserne.

Arbejdsgrupper

Udover undervisningen varetager lærerne en lang række opgaver. Nogle opgaver er helt praktiske, andre af mere visuel og langsigtet karakter. Da skolen er stor, og der er mange spørgsmål og praktiske gøremål, er skolens lærere og andet personale inddelt i grupper, der hver især varetager opgaver, der bidrager til helheden. Til grupperne er knyttet bestyrelsesmedlemmer, der kan inddrages efter ønske, og når der er emner, som rækker ind over bestyrelsens beføjelser eksempelvis vedrørende økonomi. De forskellige ansvarsområder ses her nedenfor. Mange af opgaveområderne varetage kun af en enkelt eller to personer.

Fysiske omgivelser

  • Udenomsarealer
  • Bygninger
  • Nybygninger
  • Vedligehold
  • Forskønnelsesdage
  • Undervisningsmiljø
  • Sikkerhed
  • Kontakt til pedel og rengøring

Materialer og inventar

  • UndervisningsmaterialerIt-udstyr
  • Kopimaskine
  • Lærerbibliotek
  • Inventar
  • Medicinskab
  • Glemmekasse
  • Mælkeordning

Økonomi

  • Budget
  • Opfølgning
  • Arbejdstidsaftaler
  • Lønforhold
  • Kurser

Pædagogik

  • Pædagogiske møder
  • Fagplaner
  • Skema
  • Optagelse af nye klasser
  • Pædagogisk hjælp
  • Lørdagsskoler
  • Julespil
  • Morgensang
  • Ferieplan

Eksternt samarbejde

  • Bestyrelse
  • Kontor
  • Tilsynsførende
  • Andre steinerskoler
  • Børnehave
  • Småbørnsstue
  • Busselskab
  • Falck
  • Udlejning af lokaler
  • Fotograf
  • Vordingborg Seminarium

Internt samarbejde

  • Evaluering af struktur
  • Konferenceplanlægning
  • Ansættelser
  • Medarbejdersamtaler
  • Mentorarbejde
  • Vikarfordeler

Kommunikation

  • Postbesørgelse
  • Rundt om Skolen
  • Information
  • Kontaktudvalg
  • Hjemmeside
  • Kulturelle arrangementer
  • Forældrestævne